Dine rettigheder

Når du søger behandling for problemer med stofmisbrug, har du ifølge Sundhedsloven (§141) og Serviceloven (§101) en række rettigheder.  Nedenfor kan du se, hvilke rettigheder du har og hvordan du klager, hvis du er utilfreds med behandlingen.

Behandling indenfor 14 dage

Du har krav på at komme i behandling inden 14 dage, efter at du har henvendt dig til os. Langt de fleste kommer dog i behandling før der er gået 14 dage. Hvis der går mere end 14 dage, skal vi begrunde hvorfor i den behandlingsplan, vi laver sammen.

Behandlingen er gratis

Alle i Danmark har ret til gratis stofmisbrugsbehandling på et offentligt behandlingssted.  

Hvis du har børn

Afhængighed rammer hele familien. Ifølge lovgivningen har vi skærpet underretningspligt i forhold til børn, og vi skal underrette Center for Børn, Unge og Familie, når vi vurderer, at barnets udvikling er i fare. Vi gør dog samtidig et stort stykke arbejde, for også at hjælpe børn og andre pårørende sideløbende med dit forløb hos os.

Hvis du vil klage

Læs om dine klagemuligheder

Siden er sidst opdateret 7. februar 2019