Stofbehandling

Gratis behandling af stofafhængighed

Alle i Danmark har ret til gratis behandling for stofafhængighed. Vi hjælper dig med at nedsætte, stoppe eller stabilisere dit forbrug. Du kan være anonym.

Nedenfor kan du se en oversigt over de gratis tilbud vi har til dig, som har et overforbrug /misbrug af stoffer. Du kan altid henvende dig anonymt hos os for mere information.  

Ambulant behandling

Er du afhængig af stoffer og endnu ikke klar til at stoppe eller trappe ned, så har vi flere tilbud, der kan hjælpe dig med at få styr på dit liv og dit forbrug/misbrug.


Udover udlevering af medicin kan det være:

  • Morgenmad hver dag
  • Frivillige arrangementer
  • Hjælp til at få styr på gæld og økonomi
  • Hjælp til at komme ud af et sidemisbrug
  • Coaching
  • Samtaler med psykolog 

Læs mere under Ambulant behandling.

Dag- og efterbehandling

Dette tilbud er for dig der har besluttet dig for at komme ud af din stofafhængighed. Det er tilrettelagt, så du fleksibelt vælger fag og aktiviteter uge for uge.

Skemaet kan fx bestå af:

  • Stoffri gruppe
  • Sport/Fitness
  • Kreative fag
  • Madlavning
  • NADA øreakupunktur

Læs mere under Dag- og efterbehandling.

Gratis sundhedstilbud

Som en del af dit forløb hos os, har vi en lang række tilbud, der skal hjælpe til, at få et bedre helbred og øge din sundhed.

Det kan være:

  • Læge
  • Sundhedsklinik
  • Gratis prævention
  • Vaccination for Hepatitis mm.

Læs mere under Sundhedsklinik og læge.

Kontakt os hvis du har spørgsmål:

Hvis du er i tvivl om noget eller har brug for råd og vejledning, så er du meget velkommen til at kontakte os på telefon:  58 57 48 90

Siden er sidst opdateret 24. januar 2023