Drikker jeg for meget?

Det kan være svært at indse, at ens forbrug af alkohol har taget overhånd. Heldigvis er der hjælp at hente, når man vil bliver klogere på sig selv og sit forbrug.  

Test dig selv

Det handler ikke kun om, hvor meget du drikker, men også om, hvordan det påvirker dig, din hverdag og dine omgivelser.

Test dine alkoholvaner her og få et fingerpeg om, hvordan det står til.   

  1. Finder du tit på en anledning til at tage et glas vin eller en øl?
  2. Har du indenfor det sidste års tid været bekymret over dine alkoholvaner?
  3. Har andre sagt, at du drikker for meget eller foreslået at du skærer ned?
  4. Har du haft dårlig samvittighed eller skyldfølelse efter at have drukket?
  5. Har du nogensinde lovet dig selv ikke at drikke i fx en uge – uden at kunne holde det?
  6. Har du oplevet, at du ikke kan gøre det der bliver forventet af dig, fordi du har drukket?

Hvis du kan svare ja til ét eller flere af spørgsmålene, er det måske på tide at ændre dine alkoholvaner.  

Kontakt os, hvis du har spørgsmål

Vi  rådgiver dig gerne – det er anonymt og gratis. Kontakt os på: 58 57 48 90

Sundhedsstyrelsens 7 udmeldinger

- om alkohol  

  • Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred
  • Drik ikke alkohol for din sundheds skyld
  • Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd
  • Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol hvis du drikker mere end 14/21 om ugen
  • Stop før 5 genstande ved samme lejlighed
  • Er du gravid – undgå alkohol.
  • Prøver du at blive gravid – undgå alkohol for en sikkerheds skyld
  • Er du ældre – vær særlig forsigtig med alkohol

Testen ovenfor er gengivet med tilladelse fra Alkoholbehandlingen i Odense. 

Siden er sidst opdateret 3. september 2018