Dag- og efterbehandling
... et bedre liv uden alkohol
Vi har et intensivt forløb for dig der vil stoppe et forbrug af alkohol. Du kan arbejde med dig selv og de konsekvenser dit alkoholforbrug har for dit liv og dine ønsker for fremtiden. Du kan også arbejde med højrisikosituationer, de situationer hvor du plejer at drikke, og med tilbagefald.
Vi tilbyder et gratis forløb på 8 uger for dig der er motiveret for at stoppe dit alkoholproblem.
I gruppen arbejder du bl.a. med:
- Dine mål for fremtiden
- Støtte til at fastholde din motivation og forblive ædru
- Støtte til at tage ansvar for dit eget liv
- Støtte til at håndtere stress
- Hjælp til at (gen)opbygge dit netværk
- Mindfulness
Forløbet består af undervisning, gruppeterapi, coaching, afspænding og mindfulness. Vi vil også introducere til ædru netværk. Undervejs vil vi desuden indbyde pårørende til en pårørendedag.
Efterbehandling
Du vil efterfølgende blive tilbudt efterbehandling i gruppe gennem et halvt år. I gruppen mødes vi én eftermiddag om ugen, hvor du fortsat træner de færdigheder, du har lært i dagbehandlingen. Målet er, at du fastholder de ændringer, du allerede har opnået og måske indfører flere vigtige ændringer i dit liv.
Vores forventninger til dig i dagbehandlingen:
- Du skal have et ønske om at blive ædru
- Du skal være ædru i den tid forløbet varer
- Du skal have lyst til at arbejde med dig selv
- Du skal kunne samarbejde i en gruppe
- Du skal respektere vores regel om mødepligt.
Hvis du er i tvivl om det er noget for dig, er du altid meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.
Tidspunkt
- Efterbehandlingen: Hver 2. torsdag kl. 16:00-18:00.
Kontakt os, hvis du er interesseret
Du kan ringe til os på: 58 57 48 90
Efter en række samtaler visiterer en ambulant behandler dig til forløbet.
Her foregår det
Rusmiddelcenter Slagelse
Ingemannsvej 26A
4200 Slagelse